Hvorfor afslappende musik?

Musik og hvilken musiksmag man er til er meget forskellige fra person til person. Når folk skal slappe af med musik er det tit noget afslappende, måske noget klassisk, der sættes på. Musik kan være med til at sætte folk i forskellige sindstilstande hvilket også er grunden til at jeg har lavet denne her blog – for at vise hvor afslappende musik kan være.

Jeg startede selv med at lytte til spirituel musik for nogle år siden uden rigtig at tænke over det. Det var egentlig mest som en prøve for at finde noget alternativt afslappende musik over en eksamensopgave hvor jeg faldt over en playliste med velkendte musikere som fx Enya. Det var egentlig ganske fint dengang men ikke noget jeg gik vildt op i.

For nogle år siden tog det dog fart da jeg følte mig let stresset i hverdagen og havde brug for noget til at falde ned med. Jeg faldt først over noget afslappende fløjtemusik om jeg faldt i søvn til. Senere hen blev det til mere afslappende musik uden store spring i rytmerne som satte mig ind i en trancelignende tilstand.

For mig har denne slags musik været med til at skabe en indre ro og jeg tror i den grad på at det er noget der kan gavne andre folk. For nogle kan det være nok med 10 minutter om dagen, for andre kan det være helt til at sove til denne slags musik. Musikken gør at du falder et par niveauer ned og at du føler dig mere frisk bagefter, hvilket helt klart kan være en hjælp til mange.

Kommentera

E-postadressen publiceras inte. Obligatoriska fält är märkta *